Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om 4-Kløveren

4-Kløveren er en integreret daginstitution med 12 vuggestuebørn og 50 – 60 børnehavebørn. I børnegruppen er der 10 – 12 børn på Ressurseplads, som med ekstra hjælp er fuld inkluderet i børnegruppen. 

4-Kløveren ligger tæt på bymidten, vi har skov, strand og byen tæt på. Vi bruger vores nærmiljø meget i de aktiviteter vi laver.Legepladsen

I 4-Kløveren er dagen i vuggestuen og børnehaven bygget op med en fast dagsrytme, så børnene har forudsigelighed og genkendelighed. Struktur er et overordnet ord i vores institution.

Hvert barn har en primærvoksen. Det er denne der modtager barnet ved opstart, holder ekstra øje med det og afholder samtaler med forældrene.

Vi gør alt for, at børn og voksne har en god dag i 4-Kløveren.

Det er vigtigt for os, at de voksne har det godt med hinanden - personalet indbyrdes og personale og forældre imellem. Det skaber en god stemning, som er med til at gøre børnene trygge.

Vi er imødekommende overfor hinanden og de folk der kommer i institutionen, om det er børn, forældre, bedsteforældre, samarbejdspartnere eller andre.

Vi tilstræber at være nogle omsorgsfulde og nærværende voksne, der er anerkendende og har øje for det enkelte barn samt børnenes forskellighed. Legepladsen 1Vi er en personalegruppe, som kan lide vores job. Vi har en god omgangstone, et godt humør og arbejder godt sammen. Vi synes, det er spændende at arbejde i et hus, hvor børn med udfordringer er inkluderet i den almene børnegruppe. Vi er et hus i stadig udvikling og forandring i forhold til den børnegruppe, der er på et givent tidspunkt.

Vi er engagerede og har en høj faglighed og kan lide at dygtiggøre os.
Vi tager nye udfordringer op med god energi, om det er nye ressursebørn med specifikke handicap, som vi aldrig har mødt før eller tiltag der kommer fra kommunen.